Afholdte Arrangementer

Årsmøde Lokalhistorisk Arkiv
og Generalforsamling 
Lokalhistorik Forening

Onsdag 27. april 2022
kl 19.00
Kulturhuset Inside
Dalvej 1, 8450 Hammel
Møderum nr 5

Dagsorden ifølge vedtægterne

Der afholdes derudover
et foredrag af Lars Hegndal:

“Landsbyernes Udvikling
igennem historien

med Røgen som udgangspunkt”

Folk fra hammelkanten 3 - Portrætbog nr 3

“Folk fra Hammelkanten 3”
bogudgivelse og reception
20. november 2021

Igen i år udkommer der en portrætbog
om Folk fra Hammelkanten.
Portrætbog nr 3.

Vi er meget opmærksomme på,
at der stadig er mange
personer, der kan portrætteres.

med denne bog har vi endnu ikke
fået bragt et komplet billede af de mange
interessante, originale, dygtige, sjove personer,
som bores by og omegn rummer.

Bogen kan købes 
hos Hammel Boghandel
fra den 20. november

Læs mere om bogen
Se Avis omtalen

 

Hammel portræt bog Nr 2

“Folk fra Hammelkanten 2”
bogudgivelse
21. november 2020

Igen i år udkommer der en portrætbog
om Folk fra Hammelkanten.
Portrætbog nr 2.

Receptionen er desværre aflyst
I forbindelse med bogudgivelsen,
er receptionen aflyst
grundet Covid19 situationen.

Vi må undvære det glade samvær
ved en reception på udgivelses dagen,
men til gengæld ligger bogen klar
hos Hammel Boghandel.

Bogen kan købes 
hos Hammel Boghandel
fra den 21. november

I bogen kan du møde
nogle af de mange mennesker
der har gjort en forskel for vores lokalsamfund,
både dem der står forrest,
men også dem der arbejder bag kulisserne
eller har sat lidt kolorit på egnes historie
i form af deres personligheder.

Bogen indeholder 51 portrætter
af nuværende og tidligere
hammel borgere.

Læs mere om bogen

 

Generalforsamling for Hammel Arkiv udskudt til efterår 2020AFLYSNING

Den årlige Generalforsamling
for Hammel & Omegns
Lokalhistorisk Forening
er udskudt.

Generalforsamlingen
vil blive afholdt til efteråret
på et endnu ikke bestemt tidspunkt.

Årsagen er Coronakrisen
og den deraf følgende nedlukning
af samfundet.


“Folk fra Hammelkanten 1”

Bogudgivelse
lørdag den 30. november 2019
Folk fra Hammel-kanten. En portræt bog om mennesker fra HammelI anledning af
udgivelsen af bogen
“Folk fra Hammel kanten 1”

holdes en Reception
hos Hammel Boghandler.
lørdag den 30. november 2019,
klokken 11-13

Bogen indeholder 48 portrætter
af nuværende og tidligere
hammel borgere.

Idé’en med bogen har været at fortælle om
både høj og lav, om menigmand og kendisser,
og om dem der har været med til at skabe livet i Hammel,
fra en mere tilbagetrukket position.

Se Avis omtale

Årsmøde
for Lokalhistorisk Arkiv
og Lokalhistorisk Forening

tirsdag den 23. april 2019
Kulturhuset Inside, Grupperum 5
klokken 19

Efter årsmødet
vil Herluf Nydam fra Hadsten
fortælle om amatør arkæologi og detektor fund.

Det er et arrangement for medlemmer
af Lokalhistorisk Forening.

Hvis man ønsker at deltage
kan man tegne et husstands års abonnement for 100 kr
når man kommer til arrangementet.

Man er velkommen til at skrive eller ringe
til Arkivleder Poul Nørgaard Jensen,
tlf: 40 90 63 21

Arkivets 50 års Jubilæum
lørdag 6. april 2019

Lokalhistorisk Arkiv i Hammel
fejrer sit 50 års jubilæum
i Fotorama i Hammel
kl 13.30 – 17.00

Programmet for dagen
er med spændende foredrag og
en forsmag på endnu en Hammel Film, der er undervejs

Foredrag
“Fra Hammel dreng til Borgmester”
fortalt af borgmester Nils Borring

“Fremtidens Markedsføring af Hammel”
foredrag af fremtidsforsker Marianne Levinsen,
som er født og opvokset i Svenstrup.

Er et arrangement for medlemmer
af Lokalhistorisk Forening.

Hvis man ønsker at deltage,
kan man tegne et husstands års abonnement for 100 kr
Skriv eller ring til Arkivleder Poul Nørgaard Jensen,
så sender han en indbydelse og et program for Jubilæums dagen.
Poul Nørgaard Jensen
tlf: 40 90 63 21

Foredrag
14. november 2018
Svensk Indvandring til Danmark 
1850-1920

Foredrag ved Henning Bender,
som er tidligere Stadsarkivar
og leder af Udvandrerarkivet i  Aalborg,

Henning Bender fortæller her om årene fra 1850-1920,
hvor over 90.000 svenskere slog sig ned i Danmark
– en del af dem som arbejdskraft ved Frijsenborg.

I samtiden blev indvandringen opfattet meget negativt,
som man fx kan se i Pelle Erobreren,
men I virkeligheden gav denne indvandring
af unge, veluddannede personer,
både landbruget og senere industrien en fremdrift,
der blev en af forudsætningerne for landets vækst.
Og det i en tid, hvor så mange danskere udvandrede til Amerika.

I samarbejde med Foreningen Norden og Hammel Lokalhistoriske Arkiv
14. november 2018
Kl 19.30 – 21.30, Kulturhuset Inside.
Forsalg: 50,-/Entré: 75,-

Årsmøde og foredrag
17. april 2018
Kulturhuset Inside, Grupperum 5, klokken 19.30

Arrangeret af Hammel og Omegns Lokalhistorisk Forening
Det er gratis for medlemmer af Lokalhistorisk Forening.
Et medlemskab koster for hele husstanden 100 kr pr år

Foredrag efter årsmødet
Historien bag Sakrofagerne i Hammel Kirke
fortælles af Jens Ole Ravn-Nielsen

Foredrag af Jesper Laursen
Kulturhuset Inside, Store Sal, klokken 19
14. marts 2018

Forfatteren til den nye bog om ”Lensgreven”
fortæller historien om Mogens Frijs,
godsejeren på Frijsenborg, der kunne blive statsminister,
men hellere ville på eksotiske jagtrejser.

Mogens Frijs var landets største jordbesidder
og en central skikkelse i dansk politik
fra 1890’erne og indtil få år før sin død i 1923. 

Lensgreve Mogens Frijs, Frijsenborg Slot Hammel

Billed Foredrag
af Jens Ole Ravn-Nielsen

Kulturhuset Inside, Store Sal, klokken 19
8. november 2017

Anna Margrethe komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs, kaldet Daisy Frijs

“Noble damer og døde libertinere”
En fortælling om Daisy Grevenkop-Carstenskiold,
født Anna Margrethe komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs til Frijsenborg
(1888-1917), som i sit korte liv nåede at inspirere to digtere,
Karen Blixen og Harriet Löwenhjelm.

Foredraget er en spændende fortælling
om Daisys korte, men dramatiske liv som ambassadør frue
i Christiania, Wien, Rom og London.

Rejserne til Nordkap, ørkenbyen Biskra, Algeriet,
St.Jan, Dansk Vestindien og Sydamerika.

Det hektiske aristokratiske selskabsliv i Wien, Rom og London,
afvænningen på Lille Strandvejen Kbh,
opholdet på Romanäs Sanatorium Sverige,
og hendes pludselige død i London.

Foredragsholder Jens Ole Ravn-Nielsen
er tidligere redaktør af tidsskriftet Kaskelot og lærer.

Arrangeret af Hammel og Omegns Lokalhistorisk Forening
Entre 50 kr. Det er gratis for medlemmer af Lokalhistorisk Forening.
Et medlemskab koster for hele husstanden 100 kr pr år

Filmen om Hammel
– en by og dens omegn igennem 6 årtier

Del 1: 1953 – 1985
Udgivet 28. oktober 2017

Hammel Filmen bliver vist endnu en gang
Søndag den 3. december 2017, kl. 16.00
bliver Hammel Filmen  vist for femte gang
i Biografen Fotorama Hammel

En dejlig Film om Hammel og omegnen fra 1953-1985.
Filmen er lunt og afvekslende klippet sammen af filmspoler
med bidrag fra Hammel-borgeres private optagelser.

Hammel Filmen har været vist fem gange med fuld biografsal i Fotorama,
i løbet af 6 uger fra premiere dagen den 28. oktober 2017.
167 biograf gæster pr gang. Femte gang blev den vist den 3. december 2017.
Filmen kan også købes hos boghandlereni Hammel eller hos Forlaget AKKA.

Filmen om Hammel, en by og dens omegn igennem 6 årtier
Læs  Avis omtale
Se en lille  Teaser fra filmen 
Se omtalen under lokalhistoriske udgivelser


Arkivernes Dag
Lørdag den 12. november 2016
Hadsten Lokalarkiv holder åbent fra kl. 10-13.
Hinnerup Egnsarkiv holder åbent fra kl. 10 til 16.
Begge arkiver modtager gerne udklip, billeder
og andet lokalhistorisk materiale fra besøgende,
som denne dag får mulighed for at se Arkivernes særudstillinger.
Se hvad der sker på Arkiverne

“Kun et nummer”
Foredrag 8. november, klokken 19
Kulturhuset Inside
Poul Nielsen fortæller om sine oplevelser
fra 1½ års ophold i Koncentrationslejren KZ Sachsenhausen.

Her oplevede han stor nød, men også stærkt sammenhold
og menneskelighed blandt fangerne.
Hør om, hvordan man overlever i en hverdag med ondskab og overgreb.

Kun et Nummer - Poul Nielsen fortæller om sine oplevelser i Koncentrationslejren KZ Sachsenhausen

Foredrag den 7. september 2016
i Kulturhuset Inside

I anledning af Hendes Majestæt Dronningens besøg
afholdes to foredrag med en lokal vinkel til Frijsenborg slot

Karen Blixens far, Kaptajn Wilhelm Dinesen
var fætter til Lensgreve Mogens Frijs,
og nært knyttet til Frijsenborg.
Det er årsagen til de mange besøg, som Karen Blixen og
hendes far Wilhelm Dinesen har aflagt på Frijsenborg Slot.

Kaptajn Dinesens Efterkommere
7. september 2016

Foredrag af forfatter Tom Buk-Swienty
En spændende fortælling om Kaptajn Dinesens efterkommere,
med blikket rettet på Karen Blixens bror Thomas Dinesen.

Tom Buk-Swienty er en meget levende fortæller, historiker og forfatter
til bøgerne om Karen Blixens far Kaptajn Dinesen,
“Slagtebænk Dybbøl”, og flere andre fængslende bøger.
Storsalen på Inside, klokken 9 – 10.15.
Biletter kan fås på biblioteket.

Portræt af Lensgreve Mogens Frijs og hans samtid
7. september 2016

Foredrag af arkivleder Poul Nørgaard Jensen.
Om Mogens Frijs og hans far Christian Emil Frijs
og livet på Frijsenborg Slot fra 1849 – 1923
Familien, Selskabslivet, Godset, jagterne og de politiske strømninger.
Karen Blixens far, Wilhelm Dinesens tilknytning til Frijsenborg.
Fællessalen på Inside, klokken 12-13.
Biletter kan fås på biblioteket.

Lensgreve Mogens Fijs - Foredrag af arkivleder Poul Nørgaard Jensen


Foredrag 19/4-2016
Lokalhistorisk Arkiv, Kultur huset Inside

Vores bedstemor fra Galicien - foredrag af Alice Kröger og Bill Holmgaard
”Vores bedstemor fra Galicien.”

Et spændende, muntert og rørende foredrag,
holdt  af Alice Kröger og Bill Holmgaard.
Deres bedstemor var fra Polen.
Hun kom til Hammelkanten, for at arbejde på ”Jernit”,
blev gift, og boede det meste af hendes liv i Tinning Mose.

Foredrag den 2. december 2015
Lokalhistorisk Arkiv, Kultur huset Inside

Forfatteren Ove Christiansen fortæller om tilblivelsen
af hans bog ”I ser mig aldrig mere”
om Wienerdrengen, værnemagtssoldaten og desertøren Karl Kordovsky,
der kom til Hammel under besættelsen.

om Wienerdrengen, værnemagtssoldaten og desertøren Karl Kordovsky. Foredrag af Ove ChristiansenKarl Kordovsky