Kategoriarkiv: Nyheder

Teglværket i Egebjerg Mose

Fortalt af Jens Ole Ravn-Nielsen

 image001

 Udgave: april 2008

Teglværket i Egebjerg mose

Søndag den 12. juli 1863 skriver H.C. Andersen i sin dagbog.

… Ud mod Aften kjørt en lang Tour; Landet  storartet, kom gjennem en Tegl Fabrique hvor Tydskere fra Lippe-Ditmold arbeide …

Frijsenborg var et mærket gods, da Jens Christian Krag-Juul-Vind-Frijs i 1815 overtog driften af godset, men det lykkedes bl.a. gennem mergling at få rettet det vanrøgtede og forgældede gods op til et efter datidens forhold yderst veldrevet landbrug.

Et andet tiltag var afvanding af markerne ved grøfter.

Sønnen Chrtistian Emil Krag-Juul-Vind-Frijs (1849-1896) afsluttede det store genopbygningsarbejde.

Drænrøret blev opfundet i Frankrig i 1843 og nåede til England i 1845, hvor Christian Emil K-J-V-F på verdensudstillingen i London i 1851 stiftede bekendtskab med drænrør og den nye vandafledningsform.

Efter rejsen til England sender greven en forvalter derover for at undersøge den nye metode. Han kommer hjem med positive meldinger, og på Frijsenborg går man i gang med at tilrettelægge en egenproduktion af drænrør. Da materialerne er tunge og transportmidlerne begrænsede, var begrundelsen for et teglværk lige midt i aktivitetsområdet indlysende.

Til produktion af drænrør skal der anvendes ler og brændsel. Blikket falder på et område af Frijsendals jorde, hvor der ”i brædalens nordlige sider” findes udmærket ler, og tæt ved i Egebjerg tørvefyldte mose er der brændsel.

Udsnit af den sydøstligste del af Sall sogn – Egebjerg mose. Kortet er udgivet i 1835.

Udsnit af den sydøstligste del af Sall sogn – Egebjerg mose. Kortet er udgivet i 1835.

 

Greven henvendte sig til den kendte teglværksindustri i Lippe-Detmold (et lille fyrstendømme beliggende mellem Hannover og Dortmund (Ruhrdistriktet)) og fik udvirket, at en teglværksmester og teglværksarbejdere skulle komme til Frijsenborg. Der skulle ved Frijsendal bygges et teglværk til både sten og rør.

I 1855 drog den 33 årige Konrad Menze med sine teglværksarbejdere til Altona (ved Hamburg), hvortil jernbanen dengang gik. Derefter var det dagvogn op igennem Jylland til Frijsendal, hvor de blev indkvarteret.

De byggede og etablerede tre brændeovne, et beboelseshus, trodsen (lagertank for det færdige æltede ler),  tørrelader og læggepladser.

Ved vintertid 1855 rejste teglværksmesteren og folkene hjem, men i 1856 vendte Konrad Menze tilbage til Frijsendal og havde sin kone Henriette Menze med til Danmark

image014

Målebordsblad 1824-1899

image012

Målebordsblad 1928-1940

 

Produktionen

I starten producerede man rør, men efterhånden blev det mursten, der blev fremstillet – 3500 sten om dagen (andre kilder 14.000 sten/dag). Den største ovn kunne tage 80.000 sten og man kunne på en sæson fylde 12-13 ovne.

Der blev startet med 8 dages brænding ved svag varme, derefter 4 døgn med voldsom ild, hvorefter afkølingen skulle foregå langsomt, hvorfor alle sprækker og åbninger blev tætnet. Ælteværket blev trukket af 2 heste, og drænrørsmøllen blev trukket af 1 hest.

Der blev fremstillet 9 størrelser rør fra 1¼ – 6 tommer (3,3 – 15,6 cm)

Da Frijsenborg blev ombygget i 1862-67, var det sten fra Frijsendal teglværk, man brugte.

image015

Teglbrænder Henrik Menze fotograferet med sin familie i 1903. Henrik (far), Henriette, Henriette (bedstemor, siddende), Laura (mor) Astrid, Oluf og Valdemar. Vippekassen i baggrunden brugtes til at transportere ler i.

Ny bolig

I 1860-61 blev der bygget en ny bolig, hvor teglværksmesteren boede i den ene endes tværhus. I midterhuset var der stald til trækdyr, køer og svin, og i den anden endes tværhus holdt teglværksfolkene til. Der var spisestue, køkken og spisekammer i stueetagen, og på loftet var der plads til 10 senge. Da der var 18 teglværksarbejdere, var det 2 mand i hver seng.

image017

Konrad Menze, født i Lippe-Detmold, i 1824. Kom til Frijsendal teglværk i 1855, som han ledede til sin død, 71 år gammel i 1893. Henriette Menze var enke i 24 år og døde 91 år gammel i 1917(?). Begge ligger begravet på Haurum Kirkegaard.

Konrad Menze

Konrad Menze var en meget myndig arbejdsleder. Han stod for teglværket i 38 år og døde 71 år gammel i 1893, hvor sønnen Heinrich Menze overtog og moderniserede driften bl.a. med et damplokomobil og maskinstenproduktion.

image020

Fyrstendømmet Lippe (1468-1918) var medlem af Det Nordtyske Forbund 1866-71, en del af Det Tyske Kejserrige 1871-1918 og i 1919-1947 Fristaden Lippe. I dag er Lippe en landskreds (landkreis) i delstaten Nordrhein-Westfalen.

 

image022Her Leopold III zu Lippe-Detmold f.1821, 1851-1875, der sikkert har været medvirkende til at Konrad Menze kom til Danmark i 1855.

Sogneskellet mellem Sall og Haurum sogne går netop, hvor vejen går over Granslev å, og Frijsendal teglværk må derfor have ligget i Sall sogn. Det ser ud til, at tilknytningen til Frijsendal og dermed Haurum sogn har været så stærk, at personerne i teglværket er ført på folketællingslisterne i Haurum sogn. Der har været folketællinger i 1855, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901.

 

Her er et udpluk af folketællingerne:

Folketælling i Haurum 1860, Hovedgården Frijsendal

Navn:                       Alder: Civilstand:  Stilling i husstanden:                    Fødested:

Theodor Krüger        40        Ugift            avlsforvalter                                   Holsten

Elisabeth Röge         27        Ugift            husholderske                                  Femern

Catharina Lütmann  19        Ugift            tj.pige                                             Holsten

Kirsten Jensen          22        Ugift            tj.pige                                             Thorning

Stine Nielsen            20        Ugift            tj.pige                                             Thorning

Heinrich Holtz          38        Ugift            schæfer                                           Cuur-Hessen

Heinrich Holtz          18        Ugift            schæfer                                           Cuur-Hessen

Oskar Thornberg      38        Ugift            schæfer                                           Sverrig

Conrad Menze     36            Gift                                                      mester ved teglværket herved gården                                      Lieppe Detmold

Henriette Menze  33            Gift                                                      hans kone                               Lieppe Detmold

Heinrich Menze    2   Ugift  søn                                                         Haurum

Marie Nielsen       17            Ugift                                                    tj.pige                                     Svenstrup

 

Folketælling i Haurum 1880, Teglværket ved Frijsendal

Navn:                   Alder: Civilstand:  Erhverv:                                        Fødested:

Conrad Menze      57        Gift              Teglmester                                      Lippe-Detmold

Henriette Menze   54        Gift              huusmoder                                     Lippe-Detmold

Hanne Menze        16        Ugift            Datter                                             Frijsendal

Frederik Menze     14        Ugift            Søn                                                 Frijsendal

Jørgen Hj…Strup   17        Ugift            Tjenestekarl                                    Sall

 

Folketælling i Haurum 1890,

 image024

I 1855-folketællingen er teglværksfolkene ikke med, sandsynligvis fordi folketællingen blev foretaget allerede i februar 1855. Sikkert før Lippe-Detmold folkene var kommet til Frijsendal.

Der fortælles i de avisartikler, som ligger til grund for denne udredning, at hovedhuset blev fornyet i 1860-61. Folketællingen i 1860 registrer familien Menze under Frijsendal. Det kunne tyde på, at denne familie ikke boede ved teglværket, men det kunne også antyde, at der ikke har været en beboelsesbygning før 1860/61 (Dette skal undersøges). Det kunne derfor være interessant at finde ud af, hvad kirkebogen i Haurum fortæller ved Heinrich Frederik Vilhelm Menze’s fødsel i 1858 om familiens bopæl, men her registreres forældrene kun ved deres håndtering, og desværre for os har præsten/degnen glemt at skrive noget om bopælen. Bopælen er til gengæld medtaget ved Johanne Marie Menzes fødsel i 1863 – ”ved Frysendahls Teglværk”.

image026

 

(No.) 5. (Aar og Datum) 1858 september 7.
(Barnets fulde Navn) Heinrich Frederik Vilhelm Menze
(Daab Datum, enten i Kirken eller hjemme) 1858 september 12 hjemme af Sognepræst (?)
(Forældrenes navn, Stand, haandtering og Bopæl)
Teglværksbestyrer Conrad Henriksen Menze
og Hustru Henriette Vilhelmine Henriksen, Moderen 32 Aar

 

(Faddernes Navn Stand og Opholdssted)
??? Hans Jensen ? ? Sall
Smedens Kone Johanne Nielsen paa Frÿsendahl
Anthon Nielsen Mensa paa ? Teglværk
??? Andersen paa Frÿsendahl
Peder Christian Jensen Husmand i Sall

 

(Hvordan ført i det almindelige Jævnfør Register)
22.36
(Anmærkninger)
Moderen introduceret 1858 d. 24/10
Vaccineret 11/12 1860 efter ??? af Kanceliraad Ditzel

image028

 

1 1863 Februar 5., ægte
Johanne Marie Menze, døbt i kirken 2. April  ??? af sognepræsten.
Teglværksbestyrer Conrad Henriksen Menze ved Trysendahls Teglværk og Hustru Henriette Vilhelmine Henriksen, 36 Aar gammel.

Gårdmand Jørgen Jeppesens datter Henriette Marie Jørgensen af Sall og Smed Rasmus Andersens Hustru Johanne Nielsen af Frysendal. Tjenestekarle på Frysendahl Thomas Christensen, Anders Jensen (ladefoged) og Niels Albertsen (engmester)

Kosten

Teglværksarbejderne indtog en daglig kost af ærter og flæsk, og om søndagen blev der serveret risvælling. Der var rigeligt med kaffe. I en gryde med kogende vand blev der hældt kaffe, cikorie samt et fad mælk, og så blev der rørt rundt. Så kunne man også holde en arbejdsdag fra kl. 4 om morgenen til 21:30 om aftenen.

 

Tørven

Til tørvegravningen blev engageret en mester og 6 arbejdere fra Hannover i Tyskland. Tørvedyndet blev gennemæltet og lagt på brædder på marken. Efter nogle dages tørring blev det skåret i firkanter.

Man anvendte også stenkul, som man fik fra havnen i Århus. Da den østjyske jernbane var etableret 1862, kunne man se 10-12 studevogne køre efter kul på Laurbjerg Station.

I 1870 bliver Frijsendal og Frijsendal teglværket bortforpagtet til forpagter Krøyer, men Konrad Menze er stadig leder af teglværket.

Efter århundredeskiftet (efter 1903) bliver Henrich Menze forpagter af Birkedommergården i Hammel, og afløseren er der kun i få år, hvorefter driften indstilles, og ovnene og tørveladerne nedrives.

image029

Frijsendal Tegnværk set fra engsiden, tegnet 1957.

Husene rives ned

I november 1961 skriver Århus Stiftstidende, at hovedhuset i Frijsendals teglværk skal nedrives og har et interview med barnebarnet til teglværksmester Konrad Menze, installatør O. Menze i Hammel. Han fortæller, at en brændeovn kunne tage 80.000 sten ad gangen, at der blev produceret 2 millioner teglsten om året i de to brændeovne, og fra salgsprotokollen fra 1903 kan han fortælle, at stenene kunne købes for 25, 24, 23, 22, 21, 20, 19, 13 og 8 kr. for 1000 stk. Der blev på Frijsendal Teglværk produceret både gule og røde sten af de 15 arbejdere.

 

To andre huse ved teglværket

Huset ”Spar Es” brændte i 1930’erne, fordi brandvæsenet ikke kunne nå frem på grund af snedriver, og et andet hus, ”Det hvide hus” blev nedrevet.

 

Nedrivningen af Frijsendal Teglværk skal nok kædes sammen med, at Frijsenborg ville spare i ejendomsskatter.

 

Andre beboere

3 kunstmalere fra København
Indehaveren af Ortveds Hotel frk. Ingeborg Støckelbach
Lene Klem var ung pige i huset hos frk. Ingeborg Støckelbach
Familien Nikolajsen

Ler fra teglgraven blev i 1960’erne hentet og kørt til Gjern teglværk. (1961-65)

 

Kilder

På arkivet findes flere avisartikler om teglværket. Herfra er oplysningerne hentet. Desværre har jeg blandet oplysningerne fra forskellige kilder sammen, også oplysninger, som henviser til forskellige perioder. En revideret udgave vil skille disse oplysninger ad, så de står i teglværkets forskellige perioder.

image031

”Hulvejen” ned til Frijsendal Teglværk, 1961

 Lene Klem fortæller

De sidste beboere af Frijsendal Teglværk var Ingeborg Støckelbach, som boede i teglværksmesterens bolig mod øst, og familien Nikolajsen, som beboede teglværksarbejdernes afdeling mod vest.

Lene Klem fortæller:

Da Ingeborg Støckelbach havde solgt Ortveds Hotel, flyttede hun (omkring 1944) til Frijsendal Teglværk, hvor hun boede i 17 år. I 1961 flyttede hun til Hammel (Birkevej).

Da hun flyttede ind i teglværkshuset, var der ikke lagt lys ind, og hun måtte selv bekoste en del af udgifterne for at få ført elektricitet ned fra Randersvej.

Den unge pige, Lene Klem, var på prøve en måned for at se, om de landlige forhold med komfur, kakkelovn og fadebur var noget for en ”bypige” fra Hammel.

Man samlede grankogler i skoven til optænding af komfur og kakkelovn, og man hentede mælken ved Randersvej.

Det var en meget rolig stilling, Lene Klem havde. Om morgenen brugte man 1½ time ved morgenbordet med den amerikanske brødrister og læsning af bøger. I urtehaven dyrkede Ingeborg Støckelbach kørvel, og hver dag var der suppe på programmet og tit kørvelsuppe med pocherede æg. Foran hovedindgangen, der vendte mod øst, var der en åben plads. Derefter fulgte et lille græsstykke og så urtehaven op mod ”Hulvejen”.

I løbet af dagen var der to gåture i skoven.

Foran bygningerne – hvor nu Kildedalsøen er – lå den åbne eng, som ved de rigtige meteorologiske forhold kunne skabe tæt tåge.

En gang om året var der husinspektion, hvor Inger Wedel kom på besøg, gik en lille runde og fik et glas sherry.

image033

2008 er Egebjerg mose dækket af Kildedalsøen. Søen er fremkommet ved, at man bruger vejen som dæmning og lader vandet opstemme.  Det er hensigten, at søen skal opsamle okker, som udledes fra kilder og dræn. Okkeren afsættes på bunden af søen, til glæde for fisk og vandinsekter i Granslev å. Kildedalsøens etablering er en del af en 4,5 km genslyngning af Granslev å, som Frijsenborg lod foretage i 1999. Genslyngningen af Granslev å har forbedret de fysiske forhold i åen bl.a. for rentvandskrævende insekter som den sjældne slørvinge, Perlodes microcephala, der har bredt sig i Granslev å.

Efter en kraftig storm i begyndelsen af årtusindskiftet væltede en stor del af grantræerne, der dækkede teglværksområdet. Grantræerne blev skovet og herefter var det muligt at se landskabet på en ny måde, og de to yngste lergrave mod øst kom ved denne lejlighed tydeligt frem.

På dalskrænten kan man stadig ane vejsystemet, som fører til lergraven mod øst, og den anden, der fører til lergraven ved skovkanten. Denne arbejdsvej startede netop øst for Teglbrænderens hus.

image035

På bakkekammen kan man stadig se to af de gamle lergrave, medens den ældste lergrav længst mod vest pænt er fyldt ud og ikke træder så tydeligt frem.

image042

4 cm kort 1983-1997

 

image049

Højdekurvekort over Hammel tunneldal.

image046

4 cm kort omk. 2000

image051

I kirkekontorets gang er disse fire mursten indmuret, og stemplet fortæller med tydelig skrift at stenene er produceret på Frijsendal Teglværk i Egebjerg Mose. Et lignende sæt på 4 mursten er indmuret i graverkontorets gang. Det formodes at stenene stammer fra de indvendige murer ved ombygningen af kirke- og graverkontorerne i 19XX?

Kirkens nye tårn er i 18XX muret uden på det gamle tårn. Dette ses tydeligt inde i tårnet. Kirketårnets mursten er sandsynligvis også produceret på Frijsendal Teglværk.

At Konrad Menze hentes så langt væk fra som Lippe-Detmold kunne måske lyde lidt paradoksalt, men her ville familieskabet på Frijsenborg komme til hjælp.

Jens Christian lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs, som var greve på Frijsenborg fra 1815 – 1849 var gift med Henriette von Inn – und Knyphausen en tysk komtesse fra Lippe-Detmold. Så da Christian Emil lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs (1849-1882) omkring 1855 får ideen til et eget teglværk har han sikkert fået nogle gode informationer fra sin mors familie og Konrad Menze hentes fra Lippe-Detmold til Frijsenborg.

Jernit Kirke

Jernit 1

(Fig. 1.) Ifølge lokal tradition skal kirken i Jernit have ligget et par hundrede meter øst for den røde lade (den tidligere avlsgård), hvor den nyere landevej mellem Hammel og Hadsten gennemskærer en hævning i terrænet. Her er lejlighedsvis fundet murbrokker og kalkstensrester.

 

Landsbyen Jernit nævnes første gang i 1424 tilbage i Erik af Pommerns tid (1412-1439), men kirken i Jernit er meget ældre.

Hvornår kirken i Jernit er bygget, ved vi ikke, men en sammenligning med andre kirker i omegnen tyder på omkring 1100 – 1200.

Første gang, vi i de skriftlige kilder kan læse om Jernit kirke, er i 1524, hvor kirken giver et bidrag på ti mark til landehjælpen.

Landehjælp er en ekstraskat, som Frederik den I (1523 – 1533) udskrev, da han ingen midler havde og samtidig havde nok at bestille med at betale krigsfolk.

Det trækker op til Danmarks sidste borgerkrig (Greven Fejde 1534-36). Der er store sociale og religiøse brudflader i det danske samfund. Et opgør mellem borgere og bønder på den ene side og adelen på den anden ulmer, men konflikten kompliceres af, at begge parter har allierede uden for kongeriget.

I 1524 og 1525 har der været tilløb til oprør i Jylland, og i ”Fortegnelsen over indkrævede klokker 1528-29” dukker Jernit kirke frem igen, hvor vi får at vide, at klokken i Jernit med sit ophængsgrej vejede halvandet skippund (ca. 250 kg.)

Frederik den I dør i 1533, og rigsrådet kan ikke enes om valget af en ny konge. Frederik den I’s ældste søn – Christian af Slesvig-Holsten (senere C III) – er tilhænger af det protestantiske oprør, og ham kan den katolske kirke absolut ikke støtte.

Derefter raser Grevens Fejde over landet 1534–36 startende med grev Christoffer af Oldenburg, der på Christian den IIs vegne tager magten over både Sjælland og Skåne, hvorefter adelen i Horsens lader hertug Christian hylde som Christian den III. Et folkeligt oprør på Fyn slås ned, men oprøret breder sig til Jylland, hvor Skipper Clement og bønderne nedkæmper adelshæren. Johan Rantzau (C III’s lejetropper), har været optaget af et angreb mod Lübeck og rykker nu op gennem Jylland, nedkæmper Skipper Clement og indtager Ålborg. Derefter bliver det bønderne og borgernes tur på Fyn, og på Sjælland nedkæmpes også al modstand, hvorimod København og Malmø holder en belejring ud. Den 29. juli 1536 overgiver København sig dog.

Efter borgerkrigen overtager Christian den III magten. De katolske bisper fængsles, og i oktober 1536 gennemføres Reformationen.

I retsopgøret der følger, mister bønder i Jylland, som har deltaget i oprøret, deres ejendomsret over gården og bliver kongelige fæstebønder. Bønder, der allerede var fæstere, betaler en såkaldt halsløsning – en kompensation for ikke at blive henrettet.

Reformationen introducerer herefter den protestantiske, kongestyrede statskirke, og adelens stilling i samfundet konsolideres og bliver starten på Adelsvældet fra1536 til1660, hvor enevælden indføres.

Jernit 2

(Fig. 2.) Hvis vejene havde samme forløb i 1500-tallet som på de første kort fra 1780’erne, og kirkens og gadekærets placering er rigtig, kunne Jernit have set sådan ud.

 

Det er i denne sammenhæng, de følgende oplysninger om Jernit kirke skal betragtes.

For at tilpasse de kirkelige ordninger til de nye forhold efter reformationen udsteder Christian den III (1536–1559) de såkaldte klemmebreve, ved hvilke der skete sammenlægning af sogne og omlægning af kirkelige indtægter m.v.

I 1555 oplyses det bl.a. i et sådant klemmebrev, at … afgifter af Jernit præstegård overføres til præsten i Hammel. Det fortæller os, at der er en præstegård i Jernit, at der ikke er råd til egen præst i Jernit, at præsten i Hammel må tage de afgifter på sig, der skal betales for Jernit præstegård, og at præsten i Hammel sandsynligvis har forrettet de kirkelige handlinger også i Jernit kirke.

 

Som en konsekvens deraf følger tre år efter, den 2. oktober 1558, kongens bestemmelse fra Embor (tidligere Øm kloster v/Gudenåen) … at Jernit kirke skal nedbrydes og Sognefolket herefter søge til Hammel Kirke, da præsten ikke kan gjøre tilborlig tjeneste i Hammel, Jernit og Voldby kirker hver søndag, og Jernit Kirke er meget bygfalden, ligesom sognet kun består af 6 gårde og 1 bol. Ornamenter, klokke, kalk, sten, tømmer og andet, som findes i Jernit Kirke skulle anvendes til Hammel Kirke bedst …

 

Så er det slut med gudstjenester i den forfaldne Jernit Kirke. Præsten i Hammel kirke skal ikke længere hver søndag fare af sted mellem de tre kirker Hammel – Voldby – Jernit for at forrette gudstjenester. Jernit og Emdrups fæstebønder må vandre de små 2½ km til Hammel kirke for at søge de kirkelige handlinger. Vedligeholdelsen af Jernit kirke har de sidste 22 år siden reformationen sikkert været meget mangelfuld, og den øvrighed kirken hørte under (kronen), har ikke haft evne eller midler til at holde kirken i forsvarlig stand. Den er nedrivningsværdig, men for en god ordens skyld skal det kirkelige inventar flyttes til Hammel kirke.

Ide Jørgensdatter Lykke Valdemar Parsberg til Jernit

 

 

 

 

 

 

 

(Fig. 3.) Valdemar Parsberg til Jernit, Bonderup, Stadsgård og Hviderup 1557-1607 og Ide Jørgensdatter Lykke 1560-1618.

I 1583 mageskifter Frederik den II (1559–1588) landsbyen Jernit med den unge 26 årige Valdemar Parsberg (1557 – 1607) til Stadsgaard – det nuværende Constantinsborg ved Århus – og den 18. oktober 1584 ægter Parsberg Ide Lykke.

Gårdene i landsbyen Jernit nedbrydes, og arealerne danner grundlag for den nyoprettede hovedgård Jernit. Der er lokal tradition for at mene, at stenene fra den 25 årige kirkeruin bliver brugt til hovedgården Jernit.

 

(Fig. 4.) Hovedgården Jernit bliver et 1½ etagers stenhus anlagt med voldgrave omkring. Adgangen til Stenhuset går over en vindebro fra syd. Ud for vindebroen kommer man gennem en port til borgpladsen bag huset. Stenhuset er flankeret af lave ottekantede tårne.

(Fig. 4.) Hovedgården Jernit bliver et 1½ etagers stenhus anlagt med voldgrave omkring. Adgangen til Stenhuset går over en vindebro fra syd. Ud for vindebroen kommer man gennem en port til borgpladsen bag huset. Stenhuset er flankeret af lave ottekantede tårne.

Valdemar Parsberg og hustru Ide Lykke er de første besiddere af hovedgården Jernit. I 1672 overtager Mogens Friis Jernit og kalder derefter hovedgården Friisenborg.

Hammel kirke bliver Valdemar Parsberg-familiens kirke. Læg i Hammel kirke mærke til epitafiet på kirkeskibets nordvæg, de fire øverste stolegavle med anevåbner og ligstenen på korets nordvæg.

Parsbergernes kister stod tidligere i en krypt under koret, men resterne af familien blev samlet i en kiste, da man indlagde centralvarme i kirken. I dag ligger Parsbergerne begravet på Hammel Kirkegård. Grevskabet Frijsenborg har venligst fra deres ”stensamling” stillet en granitsten til rådighed for Parsbergernes formentlig sidste gravsted. Den bærer tydelig præg af at være øverste sten fra et romansk vindue, og med lidt tankevandring kan vi godt mene, at det er en granitkvader fra den gamle romanske kirke i Jernit.

Parsbergerne sidste hvilested

(Fig. 5) Lige syd øst for Hammel  kirke har Parsbergerne fået deres sidste hvilested. Stenen med den romanske vinduesbue har sandsynligvis været en del af Jernit kirke.

Avlsgården Jernit opføres i perioden 1855-79 og får det gamle landsbynavn ”Jernit” af grevinde Thyra Valborg f. von Haffner (1821-1881).

 

 

 

Christian 2, katolik             1513-1523 († 1559)

Frederik 1, katolik              1523-1533

Grevens fejde                      1534-1536

Christian 3, protestant        1536-1559

Frederik 2, protestant         1559-1588