(Fig. 1.) Ifølge lokal tradition skal kirken i Jernit have ligget et par hundrede meter øst for den røde lade (den tidligere avlsgård), hvor den nyere landevej mellem Hammel og Hadsten gennemskærer en hævning i terrænet. Her er lejlighedsvis fundet murbrokker og kalkstensrester.
Landsbyen Jernit nævnes første gang i 1424 tilbage i Erik af Pommerns tid (1412-1439), men kirken i Jernit er meget ældre.
Hvornår kirken i Jernit er bygget, ved vi ikke, men en sammenligning med andre kirker i omegnen tyder på omkring 1100 – 1200.
Første gang, vi i de skriftlige kilder kan læse om Jernit kirke, er i 1524, hvor kirken giver et bidrag på ti mark til landehjælpen.
Landehjælp er en ekstraskat, som Frederik den I (1523 – 1533) udskrev, da han ingen midler havde og samtidig havde nok at bestille med at betale krigsfolk.
Det trækker op til Danmarks sidste borgerkrig (Greven Fejde 1534-36). Der er store sociale og religiøse brudflader i det danske samfund. Et opgør mellem borgere og bønder på den ene side og adelen på den anden ulmer, men konflikten kompliceres af, at begge parter har allierede uden for kongeriget.
I 1524 og 1525 har der været tilløb til oprør i Jylland, og i ”Fortegnelsen over indkrævede klokker 1528-29” dukker Jernit kirke frem igen, hvor vi får at vide, at klokken i Jernit med sit ophængsgrej vejede halvandet skippund (ca. 250 kg.)
Frederik den I dør i 1533, og rigsrådet kan ikke enes om valget af en ny konge. Frederik den I’s ældste søn – Christian af Slesvig-Holsten (senere C III) – er tilhænger af det protestantiske oprør, og ham kan den katolske kirke absolut ikke støtte.
Derefter raser Grevens Fejde over landet 1534–36 startende med grev Christoffer af Oldenburg, der på Christian den IIs vegne tager magten over både Sjælland og Skåne, hvorefter adelen i Horsens lader hertug Christian hylde som Christian den III. Et folkeligt oprør på Fyn slås ned, men oprøret breder sig til Jylland, hvor Skipper Clement og bønderne nedkæmper adelshæren. Johan Rantzau (C III’s lejetropper), har været optaget af et angreb mod Lübeck og rykker nu op gennem Jylland, nedkæmper Skipper Clement og indtager Ålborg. Derefter bliver det bønderne og borgernes tur på Fyn, og på Sjælland nedkæmpes også al modstand, hvorimod København og Malmø holder en belejring ud. Den 29. juli 1536 overgiver København sig dog.
Efter borgerkrigen overtager Christian den III magten. De katolske bisper fængsles, og i oktober 1536 gennemføres Reformationen.
I retsopgøret der følger, mister bønder i Jylland, som har deltaget i oprøret, deres ejendomsret over gården og bliver kongelige fæstebønder. Bønder, der allerede var fæstere, betaler en såkaldt halsløsning – en kompensation for ikke at blive henrettet.
Reformationen introducerer herefter den protestantiske, kongestyrede statskirke, og adelens stilling i samfundet konsolideres og bliver starten på Adelsvældet fra1536 til1660, hvor enevælden indføres.
(Fig. 2.) Hvis vejene havde samme forløb i 1500-tallet som på de første kort fra 1780’erne, og kirkens og gadekærets placering er rigtig, kunne Jernit have set sådan ud.
Det er i denne sammenhæng, de følgende oplysninger om Jernit kirke skal betragtes.
For at tilpasse de kirkelige ordninger til de nye forhold efter reformationen udsteder Christian den III (1536–1559) de såkaldte klemmebreve, ved hvilke der skete sammenlægning af sogne og omlægning af kirkelige indtægter m.v.
I 1555 oplyses det bl.a. i et sådant klemmebrev, at … afgifter af Jernit præstegård overføres til præsten i Hammel. Det fortæller os, at der er en præstegård i Jernit, at der ikke er råd til egen præst i Jernit, at præsten i Hammel må tage de afgifter på sig, der skal betales for Jernit præstegård, og at præsten i Hammel sandsynligvis har forrettet de kirkelige handlinger også i Jernit kirke.
Som en konsekvens deraf følger tre år efter, den 2. oktober 1558, kongens bestemmelse fra Embor (tidligere Øm kloster v/Gudenåen) … at Jernit kirke skal nedbrydes og Sognefolket herefter søge til Hammel Kirke, da præsten ikke kan gjøre tilborlig tjeneste i Hammel, Jernit og Voldby kirker hver søndag, og Jernit Kirke er meget bygfalden, ligesom sognet kun består af 6 gårde og 1 bol. Ornamenter, klokke, kalk, sten, tømmer og andet, som findes i Jernit Kirke skulle anvendes til Hammel Kirke bedst …
Så er det slut med gudstjenester i den forfaldne Jernit Kirke. Præsten i Hammel kirke skal ikke længere hver søndag fare af sted mellem de tre kirker Hammel – Voldby – Jernit for at forrette gudstjenester. Jernit og Emdrups fæstebønder må vandre de små 2½ km til Hammel kirke for at søge de kirkelige handlinger. Vedligeholdelsen af Jernit kirke har de sidste 22 år siden reformationen sikkert været meget mangelfuld, og den øvrighed kirken hørte under (kronen), har ikke haft evne eller midler til at holde kirken i forsvarlig stand. Den er nedrivningsværdig, men for en god ordens skyld skal det kirkelige inventar flyttes til Hammel kirke.
(Fig. 3.) Valdemar Parsberg til Jernit, Bonderup, Stadsgård og Hviderup 1557-1607 og Ide Jørgensdatter Lykke 1560-1618.
I 1583 mageskifter Frederik den II (1559–1588) landsbyen Jernit med den unge 26 årige Valdemar Parsberg (1557 – 1607) til Stadsgaard – det nuværende Constantinsborg ved Århus – og den 18. oktober 1584 ægter Parsberg Ide Lykke.
Gårdene i landsbyen Jernit nedbrydes, og arealerne danner grundlag for den nyoprettede hovedgård Jernit. Der er lokal tradition for at mene, at stenene fra den 25 årige kirkeruin bliver brugt til hovedgården Jernit.
(Fig. 4.) Hovedgården Jernit bliver et 1½ etagers stenhus anlagt med voldgrave omkring. Adgangen til Stenhuset går over en vindebro fra syd. Ud for vindebroen kommer man gennem en port til borgpladsen bag huset. Stenhuset er flankeret af lave ottekantede tårne.
Valdemar Parsberg og hustru Ide Lykke er de første besiddere af hovedgården Jernit. I 1672 overtager Mogens Friis Jernit og kalder derefter hovedgården Friisenborg.
Hammel kirke bliver Valdemar Parsberg-familiens kirke. Læg i Hammel kirke mærke til epitafiet på kirkeskibets nordvæg, de fire øverste stolegavle med anevåbner og ligstenen på korets nordvæg.
Parsbergernes kister stod tidligere i en krypt under koret, men resterne af familien blev samlet i en kiste, da man indlagde centralvarme i kirken. I dag ligger Parsbergerne begravet på Hammel Kirkegård. Grevskabet Frijsenborg har venligst fra deres ”stensamling” stillet en granitsten til rådighed for Parsbergernes formentlig sidste gravsted. Den bærer tydelig præg af at være øverste sten fra et romansk vindue, og med lidt tankevandring kan vi godt mene, at det er en granitkvader fra den gamle romanske kirke i Jernit.
(Fig. 5) Lige syd øst for Hammel kirke har Parsbergerne fået deres sidste hvilested. Stenen med den romanske vinduesbue har sandsynligvis været en del af Jernit kirke.
Avlsgården Jernit opføres i perioden 1855-79 og får det gamle landsbynavn ”Jernit” af grevinde Thyra Valborg f. von Haffner (1821-1881).
Christian 2, katolik 1513-1523 († 1559)
Frederik 1, katolik 1523-1533
Grevens fejde 1534-1536
Christian 3, protestant 1536-1559
Frederik 2, protestant 1559-1588